Praktisk info

iphone 2014 121Akut tid
Vi har akut tid kl. 11.15-12.00 alle hverdage. Vi opfordrer til at du kontakter klinikken inden fremmøde, så vi har bedre mulighed for at planlægge den bedste tid til dig. Hvis din henvendelse kan vente til en anden dag, beder vi dig bestille tid på hjemmesiden eller ved at kontakte sekretæren kl. 8-12. Vi har kun mulighed for en hurtig akut vurdering i akuttiden, og hvis der er brug for større undersøgelse, vil du blive tilbudt tid en anden dag.

Telefontid                      

Sekretær svarer telefonen alle hverdage kl. 8-12. Ved akut behov for lægehjælp efter kl. 12 eller aflysning af tid samme dag, henvises til tlf. 2785 2473

Konsultation
Hverdage efter aftale.
Ved planlagt konsultation kan du frit vælge mellem lægerne. Ved akut konsultation bliver du set af den vagthavende læge.

Tidsbestilling
Du kan bestille tid under menupunktet “selvbetjening”, eller ringe til sekretæren alle dage kl. 08.00 til 12.00 på tlf. 86 52 00 77.
Af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen bedes du ved tidsbestilling oplyse henvendelsesårsagen. Ved akutte problemer, som skal vurderes samme dag, må du møde i vores akut-tid kl. 11.15-12.00.

Receptfornyelse
Du kan forny recepter på fast medicin under menupunktet “selvbetjening” eller ringe til sekretæren alle dage kl. 08.00 til 12.00 på tlf. 86 52 00 77. Bestilling af vanedannende, beroligende medicin og sovemedicin foregår efter de nye retningslinjer ALTID ved konsultation.

Akut sygdom eller skade.
Ved akut sygdom eller hvis du er kommet til skade kan du ringe til klinikken på tlf. 86 52 00 77 , kl. 8.00-16.00, eller møde i akuttiden kl. 11.15-12.00. Hvis vi ikke træffes, vil der altid blive henvist til en kollega i byen.
Efter kl. 16.00 samt i weekenden og på helligdage kan du ringe til lægevagten tlf. 70 11 31 31. Både med akut sygdom og hvis du kommer til skade.

Sygebesøg
Aftales med læge.
Sygebesøg køres kun til patienter, der ikke kan transporteres til klinikken.

HUSK altid sundhedskort ved henvendelser til sundhedsvæsenet.

Kørekortsattest

Ved erhvervelse eller fornyelse af kørekort kan der være behov for en lægeattest. Du kan bestille tid til dette gennem vores hjemmeside, eller ringe til klinikken. Attesten koster 500 kr. incl. moms. Desuden skal du medbringe et pasfoto. Krav til pasfoto finder du på www.politi.dk.  Hvis du bruger kontaktlinser, bedes du desuden medbringe udstyr, så du kan tage linserne ud og blive undersøgt både med og uden linser.